Ren By Dag

 

Som en start på den fælles indsats for Bonderup er der i foråret 2013 afviklet en "Ren By Dag", som fik en helt fantastisk opbakning af beboerne i Bonderup.

 

Denne lørdag mødte ca. 65 op til morgenkaffe i Forsamlingshuset og fordelte sig efterfølgende i små arbejdsgrupper.

Der blev lavet et oprydningshold, et flagallé hold, et malerhold og et legepladshold.

 

Alle arbejdede ihærdigt med at forskønne by og legeplads og som en velfortjent afslutning på dagen bød borgerforeningen på hotdogs, øl og sodavand fra en pølsevogn på Torvet, som var opstillet i dagens anledning. Ikke alle projekter blev færdige, så derfor blev der efterfølgende indkaldt til en supplerende arbejdsdag, hvor ca. 17 mødte op og færdiggjorde flagalléen og de sidste opgaver på den nu flotte, nyrenoverede legeplads.

 

Se fotos fra Ren By Dag 2013 her

 

 

 

 

 

 

Bonderup Borgerforening

Velkommen til Bonderup

 

Bonderup er en lille velfungerende landsby i Jammerbugten.

Byen er beliggende tæt ved skole og landsbycenter med idrætscenter og børnehave samt tæt på skøn natur ved Holmsø Hede og Tingskoven

 

Bonderup Borgerforening

 

Bonderup fik i 2012 stiftet en borgerforening, som vil arbejde for at skabe sammenhold og fællesskab i byen og oplandet.

Borgerforeningen vil arbejde for at gøre Bonderup og omegn til et dejligt sted at bo og leve ved at skabe attraktive hverdagsrammer i form af byforskønnelse og nye projekter, der kan skabe liv i bybilledet. Samtidig er borgerforeningen arrangør af en række fælles aktiviteter, der er med til at danne fællesskaber og sammenhold på tværs af aldersgrupper.

Projekterne, der skal arbejdes med, er valgt på baggrund af ønsker fra Borgerforeningens medlemmer, og det drejer sig om:

Torveprojektet, Pæn By, Forsamlingshuset, Flagallé, Fest/events og Mountainbike/skovlegeplads.

Der er nedsat en række underudvalg af bestyrelsen, som skal arbejde med de forskellige projekter.

Disse udvalg vil bestå af bestyrelsesmedlemmer og borgere, som har tilkendegivet, at ville støtte med frivillig arbejdskraft.

 

 

Fiberbredbånd til Bonderup og Omegn

Det er muligt at blive koblet på fiberbredbånd hvis du bor i Bonderup eller omegn.

Bonderup Borgerforening har lavet en foreningsaftale med Bredbånd Nord og Nyfors om igangsættelse af

installationsarbejdet således at medlemmerne af Bonderup Borgerforening får mulighed for lynhurtigt

fibernet, TV-Pakker (også Viasats produkter) samt IP telefoni.

Der bliver gravet kabler ned i Bonderup by og nogle af de omkringliggende veje.

Se området her

 

Bestilling af fiberbredbånd

Har du ikke bestilt bredbånd endnu, eller iøvrigt har spørgsmål til projektet, så kan du kontakte Bredbånd

Nord på tlf. 9888 9990 eller Anders Kjeldsen tlf. 29605182, mail: ank@bredbaandnord.dk

 

 

 

Projekt :

Mountainbike og skovlegeplads

I regi af Bonderup Borgerforening er det besluttet at opstarte et projekt omkring etablering af et attraktivt mountainbiketerræn og en skovelegeplads på skråningen vest for Tingheden.

Baggrunden for projektet er et ønske om en forbedret adgang mellem Bonderup by og den omkringliggende natur.

Samtidig skal etableringen være med til at skabe bedre hverdagsrammer for dem der bor her, højne kvaliteten i området og dermed også tiltrække nye familier, som får lyst til at bosætte sig i Bonderup og omegn.

 

Til projektet bliver der nedsat en arbejdsgruppe, som skal være med til at realisere planerne.

Her skal der arbejdes både med den administrative del og den fysiske anlæggelse.

 

Har du lyst til at være en del af projektet, så er du meget velkommen til at kontakte

Anne Nøhr Ringgren på tlf. 98215098/22568717 eller mail: ringgren@email.dk

 

 

 

 

 

 

Aktivitetshuset

 

Et af de første projekter under borgerforeningen har været at få lavet et fælles aktivitetshus på torvet i byen.

 

Huset, der er købt skal renoveres og ombygges til formålet og der er bevilget økonomisk tilskud til denne proces fra Jammerbugt Kommune og forskellige fonde - LOA og LAG. Ialt 600.000 kr.

 

 

Huset er taget i brug og indviet i november 2014, hvor omkring 250 borgere var med til at fejre færdiggørelsen af byens stolthed, der udover at være et samlingssted for byens borgere også rummer en købmandsforretning drevet af den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd i samarbejde med frivillige fra byen.

Sponsorer

Legeplads og minigolf

 

 

Derudover har det været et stort ønske blandt mange af borgerne, at der blev igangsat en renovering af den eksisterende legeplads.

Arbejdet blev påbegyndt til Ren By Dagen og resultatet er nu en flot anvendelig legeplads centralt i byen.

Se fotos fra legepladsdagen her

 

 

 

Der arbejdes også med at få anlagt en lille minigolfbane samt muligheden for at lave skøjtebane på en del af arealet i vintermånederne.

 

I marts 2014 er Bonderup Borgerforening

tilkendt økonomisk støtte fra Jammerbugt Kommunes Landdistriktsmidler på kr.

25.000 til etablering af en 9 huls minigolfbane. Banen opføres i tilknytning til

Aktivitetshuset på Skræmvej 5 og på arealet ved legepladsen.

 

 

Flagallé

Borgerforeningen har i april 2013 fået bevilget økonomisk støtte af Sparekassen Vendsyssels Fond til etablering af en flagallé. Arbejdet blev påbegyndt til borgerforeningens Ren By Dag, hvor der blev lavet huller i fortovene, bygget vogn og malet stænger.

Flagalléen blev klar til brug og de 80 flagstænger havde premiere ved konfirmationerne i maj måned. Her sørgede det nyetablerede flaghold for at sætte alle stængerne op og tage dem ned igen. Desuden er det besluttet, at byen flager igen i forbindelse med byfestoptoget og sportsuge i juli måned.

 

Hvornår kan der flages ?

Har du en begivenhed, som du synes byen bør flage for, så kan du læse mere her om byens flagpolitik her og du er også meget velkommen til at rette henvendelse til

flagholdet

 

Infotavle og postkasse

På torvet opsættes der infotavle, hvor du hele tiden kan holde dig orienteret omkring aktuelle begivenheder eller øvrige informationer fra foreningen. Samtidig vil informationer, der vedrører forsamlingshuset også være opslået her.

 

Desuden er der ved siden af "Den store røde postkasse" opsat en postkasse til borgerforeningen, hvor du kan komme med ris, ros eller forslag, som du ønsker behandlet i bestyrelsen.

 

 

 

Medlemsskab

 

Jeg vil gerne være medlem af Bonderup Borgerforening

Tegn medlemsskab her

 

 

 

Kommende aktiviteter

 

Sankt Hans - Bål i Bonderup Anlæg 23. juni 2016

 

Sommerfest 20. august 2016

 

Juletræstænding kl. 16.00 1. søndag i advent

Slikposer, julemand og glögg

 

 

 

 

Sankt Hans

Se fotos fra Sankt Hans 2013 i anlægget her

 

 

Flere aktiviteter...

Har du noget, som du gerne vil have på denne aktivitetsoversigt eller på hjemmesiden, så send en mail med tekst og evt. foto til Anne Ringgren på ringgren@email.dk eller ring 98215098/22568717

 

Facebook

Der er blevet oprettet en facebookgruppe for Bonderup Borgerforening. Her får du aktuelle nyheder og du er velkommen til at skrive opslag, der vedrører Bonderup og omegn. Du kan også melde dig på som deltagende ved borgerforeningens begivenheder.

Meld dig på gruppen og se væggen ved at klikke her

 

Nyhedsbrev

Læs seneste nyt fra bestyrelsen her

 

Bonderup Forsamlingshus

Byen har et velfungerende forsamlinghus, som er arrangør af en række forskellige aktiviteter. Desuden lejes huset ud til private fester. Klik her for yderligere information

 

 

Råd & Dåd

Borgerforeningen har indledt et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd. De vil løse forskellige opgaver for byen herunder bl.a. havearbejde. Kontakt Per Rosendal for yderligere info tlf. 41828514

Copyright © All Rights Reserved